VELKOMMEN TIL HORSENS KUNSTFORENING

Vi inviterer til fernisering i Horsens Sundhedshus

torsdag 20. august 2026 kl. 17.00 – 18.30 med

Jan Kragsig Pedersen

Udstillingen kan ses fra 20. august – 12. oktober 2026 i Horsens Sundhedshus, mandag til søndag kl. 9 – 18

Jan Kragsig Pedersen fortæller:

Jan Krag Sig Pedersen”Jeg voksede op i Midtjylland i et hjem fyldt med tegninger og tegneserier.

Jeg er uddannet billedkunstlærer i 2002 på Haderslev Statsseminar, og har siden undervist i faget, der betyder rigtig meget for mig.

Her efter sommerferien har jeg ti års jubilæum som lærer på Hulvej Privatskole med stor vægt på billedkunst, og jeg er tilknyttet Galleri Art for Future I Valby.

Fra begyndelsen af 2011 har jeg arbejdet seriøst med maleriet og forsøger derigennem at fortælle om min verden, og de mange historier jeg støder på.

Jeg er meget livsglad og maler derfor positive motiver, dog med en smule kant.

Jeg arbejder hovedsageligt med menneskets følelser som motiv, hvor inspirationen ligger i de følelser jeg møder på min vej. Naturen og livet på min lille gård er ligeledes vigtige indtryk i min hverdag.

Kunst er for mig en følelse, en forståelse af livet omkring os alle. Følelserne sætter livet i perspektiv, og giver mening.”

Se mere her: www.jankragsigpedersen.dk 

Alle er velkomne.

Venlig hilsen
Horsens Kunstforening

Udstillingen kan ses i Horsens Sundhedshus, Grønlandsvej 1, Horsens, mandag til søndag kl. 9 – 18.  


Medlemsinfo

Vi udsender separat indbydelse til vore arrangementer til alle medlemmer af Kunstforeningen.

Alle andre “ikke medlemmer” er også meget velkomne til vore arrangementer.

Vi tilstræber at afholde arrangementer, som tilgodeser vore medlemmer, ud fra de behov, ønsker og ideer, som vi modtager fra medlemmer og andre interesserede.

Se kalenderen for 2026 om kommende arrangementer.

Vi afholder 5 – 6 udstillinger om året.

Vi inviterer til foredrag hjemme og  “ude, hvor kunsten findes”!

Vi arrangerer “kør-sammen ture” til kunstudstillinger o.lign. i en rimelig afstand fra Horsens, og når kunsten er længere væk, kører vi med bus.

Vi arrangerer en kunstrejse hvert år – så vidt muligt.

Har du en god ide, så er du mere end velkommen til at kontakte os.

Der er lukket for kommentarer.