Ulla Houe udstiller malerier:
“Knogler, kolorit og kraftfuldhed”
Udstillingen kan ses fra d. 7. april til d. 19. maj 2017
Ulla Houe er god til at på fat på knoglerne. Sådan helt grundlæggende. Her menes ikke de muldrede ben, ranet fra arkæologiske udgravninger, men kompositionens skelet, – det, der kitter maleriet, tegningen og skulpturen sammen!
Betragter hun f.eks. et landskab, er det de store linjer, hun får øje på. Bakkernes og bjergenes sammenstød med de runde dale, markernes skarpt adskilte grænser, vejenes gennemskærende linjeføring og trægruppernes vertikale spidser overfor himmelens horisontale flade.
Dette tolkes så i kraftfulde og usentimentale kompositioner, hvor netop ”knoglerne” kommer til deres ret suppleret af det konkrete landskabs og den konkrete naturs særlige kolorit: de nordiske vinterfarver, den grønne sommereng, den blå inderfjord og den tunge brune muldjord overfor Toscanas frodige, forførende og charmerende farvenuancer. Sikkert er det, at Ulla Houe er bedst, når hun glemmer sin forsigtighed og kaster sig hovedkulds og spontant ind i skabelsesprocessen.
Også i opstillinger, f.eks. en række blomstermalerier, er hun bedst, når hun lader temperamentet folde sig ud og lader farverne og formerne knalde op imod hinanden i en farvefanfare. Skulle man karakterisere disse malerier, må de siges at høre til under klassisk modernisme.
I sine croquistegninger fanger hun med hurtige stærke konturer de essentielle partier af kroppen uden dikkedarer og forsøg på at smige. Ulla Houe ser kroppen som et landskab. I stedet for at interessere sig for de psykologiske processer i den portrætterede, skildrer hun kroppen på præcis samme måde som hun maler højderyggene, dalene og de kraftfulde bjergmassiver i sine landskabsbilleder. Kraftfuldhed, karakter, dynamik og nordisk usentimentalitet er således nøgleordene i Ulla Houes kunst.
